Bygningernes terrasseform har gjort det muligt at etablere attraktive, sydvendte tagterrasser og åbner samtidig op for maksimalt sollys i det grønne gårdrum
Ankomstpladsen er udformet som et terrassehus, der har sit laveste niveau mod syd og kulminerer som en markant høj bygning på op til otte etager. Det skaber et spændende, varieret og meget grønt byggeri med et urbant arkitektonisk udtryk, der byder velkommen til hele Eternitområdet.
Bygningernes terrasseform har gjort det muligt at etablere mange attraktive sydvendte tagterrasser og åbner samtidig op for maksimalt sollys i det grønne gårdrum.
Gårdrummet fungerer som en lille rekreativ lomme med bænke, grønne bede og en afslappet stemning, hvor du som beboer kan nyde solen på en bænk og sludre med dine naboer.
Fra gaden fører et funktionelt trappelandskab op til gårdrummet, der er hævet over niveau for at skabe mere privatliv. Trappelandskabet fungerer også som et hyggeligt sydvendt sideområde, hvor du kan nyde solens stråler og livet på gaden.
Indgangen til lejlighederne foregår ligeledes fra gadesiden, hvor det er op til dig, om du vil tage trapperne i fuldt firspring eller snuppe en rolig tur i elevatoren.
I kælderen finder du både depotrum og cykelparkering, så din tohjulede kan stå trygt og godt. Har du bil, er der mulighed for at parkere på grunden lige ved siden af, hvor byggeriet af et nyt P-hus går i gang i slutningen af 2023.